Uge 47 aktiviteter

Tag din klasse med på virksomhedsbesøg eller få besøg i klassen. Der er mange spændende muligheder for at arbejde med uddannelse og job i uge 47.
Herunder finder du forskellige aktiviteter, som du kan deltage i med din klasse.

Hold øje med siden - der kommer snart flere uge 47-aktiviteter!

“Vejen til en Erhvervsuddannelse”  tilbyder 7.- 10. klasser og FGU besøg og oplæg af unge 2 rollemodeller med forskellig erhvervsfaglig baggrund.

Rollemodellernes besøg giver eleverne et inspirerende ung-til-ung møde med unge faglærte, som de kan spejle sig i. Rollemodellerne fortæller ærligt om deres vej til en erhvervsuddannelse – både om tvivl, bump på vejen, og om de gode oplevelser og fremtidsmuligheder, man får ved at vælge en erhvervsuddannelse. De inviterer eleverne til dialog om uddannelsesvalg og fremtid, og giver dem et indblik i de over 100 erhvervsuddannelser, der findes.

Vi tilbyder besøg af både 90, 60 og 45 minutters varighed. I vedhæftede folder, kan du læse mere om indholdet på besøget.

Du kan booke besøg til din skole direkte her Vejen til EUD

Hent folderen "Få besøg af rollemodeller fra erhvervsuddannelserne"

Få besøg af Dalum Landbrugsskole i uge 47 og hør om landbrugsuddannelsen, herunder EUD, EUX, lærepladser på Bornholm, uddannelse i udlandet og karrieremuligheder.

Vi tager én af vores elever med, som er i gang med landbrugsuddannelsen og i oplæring hos en landmand på Bornholm. Han vil bl.a. fortælle om baggrunden for sit uddannelsesvalg, hvad man laver som elev i landbruget - og hvad han tænker at bruge uddannelsen til.

Sidst - men ikke mindst - har vi en lille konkurrence med, hvor du kan teste din viden inden for landbrug og landbrugsuddannelsen.

Vores besøg tager cirka 45 minutter afhængig af, hvor spørgelystne eleverne er.

Kontakt studievejleder Krestine Høgh, mobil 29166461 eller kh@dalumls.dk

Besøg Baltic Energy Island og se, hvordan du kan blive en del af den grønne omstilling. Kom forbi det gamle elværk i Rønne med jeres klasse, se udstillingen om energiøer og hør mere om de mange jobmuligheder, der er i den grønne omstilling.

Vi tilbyder jer et spændende besøg hos os i Baltic Energy Island, hvor vi bl.a. laver en quiz om havvindmøller, og hvor I kan høre mere om, hvordan Energiø Bornholm vil påvirke vores ø i fremtiden.

Målgruppe: 7 – 10 klasse.

Kontakt ang. booking: eape@balticenergyisland.com.

Vi tilbyder at besøge overbygningsklasserne og præsentere erhvervsuddannelserne for eleverne, vores skole og hjem samt en indsigt i vores eget moderne landbrug.

Hvad får eleverne ud af et besøg fra os?

  • Optagelseskriterier
  • Uddannelsesopbygning: Vekseluddannelser mellem skole og virksomhed.

  • Fleksible uddannelsesforløb: Planlæg din uddannelse med flere læresteder, både i DK og udlandet.

  • Økonomi: Fuld løn under skole- og oplæringsperioder. Rejs ud i verden med alt betalt af AUB.

  • Uddannelsestyper: EUD- og EUX-uddannelser, studenterforløbet, lederuddannelserne samt elevens fremtidsmuligheder både inde og ude for landbruget

  • Kostskolemiljøet, vi er en skole og et hjem: Gratis for elever fra Bornholm (i landbrugsuddannelsen).

  • Mulighed for kort transportvej med fly, eller tog/bil

Vi kommer også nærmere ind på hvorfor man generelt skal vælge en erhvervsuddannelse?

  • Fremtidens erhverv: Fødevareproduktion til 8 milliarder mennesker.
  • Grøn omstilling: Vær en stor medspiller i den grønne omstilling, gennem skolens egne klima og miljøtiltag

Du kan læse meget mere om skolen på vores hjemmeside: Gråsten Landbrugsskole

Kontakt: Morten Paasch Hansen - mph@gl.dk / 28294504

Det Blå Danmark kommer til BUM. Kig forbi!

I år kan du møde Det Blå Danmark på BUM, og vi glæder os til at tage en snak om de mange uddannelses- og karrieremuligheder, der findes i shippingbranchen – både til søs og på land.

Har du mod på en tur på broen? Med vores VR-briller kan du prøve kræfter med at navigere et stort containerskib sikkert under Storebæltsbroen.

Vi kommer også gerne ud på skoler og ungdomsuddannelser. Her kombinerer vi maritime læringsspil med et levende oplæg om shippingbranchen og de mange veje til en maritim karriere.

Så kom forbi vores stand, prøv kræfter med livet til søs og tag en snak med os. Måske kan vi sammen sætte kurs mod jeres næste maritime skolebesøg 😊

Vil I vide mere om hf-søfart, en anderledes ungdomsuddannelse, som kombinerer teori og praksis? Vi tilbyder besøg på jeres skole, hvor unge bornholmere, som nu læser hf-søfart i Svendborg, vil fortælle om de mange spændende muligheder i deres uddannelse, samt evt. quizze og binde sømandsknob med lærere og elever.I kan naturligvis også hoppe om bord i vores stand på BUM og høre mere - samt prøve kræfter med vores maritime konkurrencer.

Kontakt Janni Smidt på 62656621 eller jbo@vucfyn.dk.

På BOFA vil du få et indblik i, hvad det vil sige at være ansat i et affaldsselskab, både det driftsmæssige med maskiner o. lign., men også de mere projektorienterede grønne jobs, som man udfører på BOFA.

Der vil selvfølgelig være fokus på, hvilke kompetencer, der kræves uddannelsesmæssigt for at være ansat på BOFA, men også en fortælling om livet i en virksomhed i en rivende og grøn udvikling. Vi skal selvfølgelig se BOFA og møde nogle af de mennesker, der er ansat her.

Det er muligt at besøge BOFA onsdag mellem klokken 9.00-13.00 i uge 47.

Kontakt BOFA's kommunikationsmedarbejder Brian Johansen på mail: bj@bofa.dk.

Besøg Plejecenter Åbo torsdag i uge 47 fra klokken 9.00.

Vi kan tilbyde et besøg, hvor en uddannet sosu-personale og stedets pædagog introducerer eleverne for temaer og metoder, som fylder på ældreområdet i disse dage.

  • hvad laver man i løbet af en arbejdsdag

  • arbejdet med livshistorie

  • arbejdet med sansestimuli

  • arbejdet med at skabe trygge og hjemlige leve-bo miljøer

  • socialpædagogiske tilgange i hverdagen osv.

Vi vil lave et aktivt program, hvor eleverne ser leve- og bomiljøet samt afprøver forskellige hjælpemidler (fx lift, kørestol mm.) og redskaber til sansestimuli (fx levende dyr, robotdyr, hviledukker, musikpuder mm.).

Kontakt: Maria Holm-Mortensen på Maria.Holm.Mortensen@brk.dk eller 24826277.

Plejecenter Lunden ønsker at invitere en folkeskole klasse til at deltage i en af vores eftermiddagsaktiviteter.

Der vil være en kort rundvisning på plejecenteret af en medarbejder og leder, som kort vil fortælle om de forskellige uddannelser indenfor sundhedsområdet, og hvordan hverdagen som medarbejder kan være på plejecenter Lunden. Herefter vil I være med til at bage småkager sammen med de ældre og personalet.

På Lunden bor der 82 ældre borgere, og de bor i sin egen lejlighed med en lille have og tilhørende fliseterrasse. Vi har et stort fællesrum, hvor der er forskellige aktiviteter i løbet af ugen, som de ældre kan deltage i, hvis de har lyst. Det er også i fællesrummet at de ældre har mulighed for at spise deres middagsmad, som serveres varm til frokost.

Lunden er et plejecenter hvor det liv der leves, er i et fællesskab, som er skabt af beboere, deres familier og medarbejdere; et miljø der er båret af en respektfuld, venlig, humoristisk og tålmodig omgangstone. Vores opgave er at samarbejde med borgeren og understøtte dem i at leve et aktivt, selvbestemmende og værdigt liv.

Kontakt: Vibe Petersen tlf. 20138844, mail: vibe.petersen@brk.dk

Adresse paradisvej 83, 3700 Rønne.

I er velkomne til at besøge TV 2/Bornholm i uge 47, hvis klassen eller en gruppe elever vil vide mere om os som arbejdsplads for især journalister og fotografer. Eventuelt rundvisning på ca. 1 time aftales i forvejen. I kan også møde en eller flere af vores elever. Spørg dem endelig om deres oplevelser som journalistpraktikant eller FTP-elev.

Er du særlig interesseret, kan du søge om at komme i 5 dages spændende erhvervspraktik. Læs mere på TV2 Bornholms side om erhvervspraktik og tal med din UU-vejleder.

Kontakt Peter Funch på pefu@tv2bornholm.dk eller 56 93 42 00.

 

Kontakt

Anders Boel: anders.boel@brk.dk
Asbjørn Rømer Olsen: asbjoern.roemer.olsen@brk
Kasper Madvig Schmidt: kasper.madvig.schmidt@brk.dk