Hjælp og støtte til dig med psykisk sårbarhed og særlige sociale problemer

Hvis du lever med en psykisk sygdom, psykisk sårbarhed eller særlige sociale problemer, kan du søge støtte fra kommunen. Formålet er at hjælpe dig med at få en mere stabil og overskuelig hverdag – på dine egne præmisser.

Støtten kan gives individuelt eller i grupper.

Begge typer støtte gives efter Servicelovens §85, som handler om hjælp, omsorg, støtte og træning til mennesker med betydeligt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Læs mere her

Brug søgefeltet herunder til hurtigt at finde det, du leder efter.

Du får en kontaktperson, der mødes med dig i dit hjem, et aktivitetstilbud eller et andet aftalt sted. Når du får individuel støtte, aftaler du og din støtteperson, hvad der er vigtigt for dig at arbejde med. Det kan fx være:

  • at få mere struktur på hverdagen og aftaler

  • at turde handle ind eller tage bussen selv

  • at deltage i sociale aktiviteter og møde andre

  • at få støtte til myndighedskontakt, økonomi eller breve

  • at holde fast i behandling, søvn, kost eller rutiner

Støttepersonerne er fagprofessionelle med erfaring i at arbejde med mennesker med psykiske lidelser. De arbejder bl.a. fra Midtpunktet i Rønne og Lindehuset i Svaneke.

Du kan få støtte fra få timer om måneden til flere timer om ugen – afhængigt af dit behov.

Kommunens serviceniveau er beskrevet i en kvalitetsstandard. Find den under Nyttige links her på siden.

Ved støtte i grupper deltager du sammen med andre i et fælles forløb med støtte, træning eller aktiviteter.

Du skal visiteres til et gruppeforløb af en sagsbehandler – ligesom ved individuel støtte.

 


Støttepersonerne er fagpersoner – oftest pædagoger – ansat i Center for Familie- og Voksenindsatser.
De arbejder specialiseret indenfor enten ADHD og autisme eller udviklingshandicap og øvrige kognitive handicap
Du kan få støtte fra få timer om måneden til mange timer om ugen, alt efter dit behov.

Hvis du ønsker at søge om socialpædagogisk støtte, skal du kontakte myndighedsafdelingen i Center for Familie- og Voksenindsatser.
Din ansøgning bliver behandlet af en sagsbehandler.

Husk at bruge Digital Post, hvis din henvendelse indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Kommunens serviceniveau kan læses i Kvalitetsstandarden for Servicelovens §85 – Socialpædagogisk støtte (link).

Gratis digital behandling af angst og depression

Internetpsykiatrien tilbyder landsdækkende gratis behandling af let til moderat angst eller depression hos voksne over 18 år. Måske er det noget for dig, eller nogen du kender?

Læs mere på Internetpsykiatriens hjemmeside.