Støtte individuelt og i grupper

Hvis du har et handicap eller en funktionsnedsættelse, kan du få støtte til at klare hverdagen. Støtten kan være individuel – hvor du får hjælp af en støtteperson – eller i et gruppeforløb sammen med andre.

Derudover kan du få støtte i form af hjælpemidler eller særlige boligændringer, som kompenserer for dit handicap. Find mere information herunder og under Nyttige links. 

Læs mere her

Brug søgefeltet herunder til hurtigt at finde det du leder efter. 

Individuel støtte kan bevilges til dig, der har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne og har brug for hjælp til at strukturere og overskue hverdagen.
Støtten gives typisk til personer med fx udviklingshandicap, erhvervet hjerneskade, ADHD eller autisme.

Støtten kan fx handle om at:

  • læse og forstå post
  • få overblik over økonomi og aftaler
  • planlægge aktiviteter
  • skabe struktur i hverdagen

Støtten gives efter Servicelovens §85, som handler om socialpædagogisk støtte, omsorg og træning af færdigheder til mennesker med betydeligt nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Kommunen tilbyder også enkelte gruppeforløb, hvor du sammen med andre kan få støtte, vejledning og træning i sociale og praktiske færdigheder.

Du skal visiteres til et gruppeforløb af en sagsbehandler – ligesom ved individuel støtte.

Støttepersonerne er fagpersoner – oftest pædagoger – ansat i Center for Familie- og Voksenindsatser. De arbejder specialiseret indenfor enten ADHD og autisme eller udviklingshandicap og øvrige kognitive handicap

Du kan få støtte fra få timer om måneden til mange timer om ugen, alt efter dit behov.

Hvis du ønsker at søge om socialpædagogisk støtte, skal du kontakte myndighedsafdelingen i Center for Familie- og Voksenindsatser.

Din ansøgning bliver behandlet af en sagsbehandler.

Kommunens serviceniveau er beskrevet i en kvalitetsstandard. Find den under Nyttige links her på siden.