Klinikken i Nexø er stadig åben​

 
Det er stadig muligt at få undersøgelser, tandbørstekontroller og udvalgte kontroller i Nexø.
 
Flere har været i tvivl om, hvorvidt klinikken er lukket helt, men det er den ikke. 
 
Ændringen betyder kun, at patienter skal til klinikken i Rønne, hvis de skal have foretaget en behandling.
 
Du vil altid få besked, hvis du skal til Rønne for at få en behandling, når du normalt går på klinikken i Nexø.

Tandplejen 0 - 21 år

Borgerbooking​ - Tandplejens selvbetjeningsløsning

Tandplejen i Rønne og Nexø har en selvbetjeningsløsning. Her kan du selv booke, ændre og melde afbud til aftaler, læse journal og udfylde helbreds- og kontaktoplysninger. 
 
Du modtager en sms eller mail, når det er​ tid til at booke en ​aftale. Herefter kan du logge ind med dit nem-ID og få en oversigt over ledige tider.
 
Du kan booke aftaler til undersøgelser og kontrol af mundhygiejne, men du kan ikke booke aftaler til behandlinger og lignende. Hvis du skal booke eller ændre tider til dette, skal du ringe ind til Tandplejen. ​
 

 

Dit barns første besøg hos Tandplejen

Omkring 1 årsalderen, bliver dit barn indkaldt til sin første undersøgelse. Du modtager en indkaldelse i din digitale postkasse – denne kan du ikke selv booke via selvbetjeningsløsningen. 
 
Det første besøg er en samtale om, hvordan du bedst bevarer barnets mælketænder sunde.
 
Du får tips og hjælp til at komme i gang med gode vaner. 
 

Tandplejens tilbud

Tandplejens tilbud omfatter bl.a. forebyggelse, regelmæssige undersøgelser og tandbehandling.

 Alle fra 0 til og med 21 år har ret til gratis tandpleje og tilknyttes automatisk den klinik, der ligger nærmest bopælen. Hvis der ønskes en anden klinik, kan det lade sig gøre ved at henvende sig til en af klinikkerne.

  • Tandlæger
  • Tandplejere
  • Klinikassistenter
Hver faggruppe er uddannet til at varetage særlige behandlinger og behov. Man vil derfor kunne møde skiftende personale, fra gang til gang, afhængig af hvilken type behandling, der skal udføres.

  • Forebyggelse af huller og tandkødsbetændelse
  • Regelmæssige undersøgelser
  • Alle former for tandbehandling inklusiv tandregulering
Forebyggelse og behandling tilrettelægges i samråd med forældre, børn og unge.
Undersøgelsesintervallerne er 18-24 måneder. Hvis der er behov for hyppigere besøg på tandklinikken, aftales dette ved undersøgelsen. Behovet for dette vil være tilpasset den enkeltes behov, og der gives individuel information.

  • At I møder op til de aftalte tider og melder afbud, hvis I bliver forhindret
  • At I støtter jeres børn både med tandbørstning og i forbindelse med behandlinger
  • At I forsøger ikke at lade eventuel egen tandlægeskræk påvirke jeres børn

Hvis dit barn har akut behov for tandbehandling uden for vores åbningstid, henvises til de private tandlæger eller Tandlægevagten.
 
Tandlægevagten er åben lørdage, søndage og helligdage med tidsbestilling fra kl. 10:00-11:0​0 på telefonnummer 21 17 41 47.

Du kan søge om støtte til tandproteser efter SL § 135, hvis du har en ulykkesbetinget tandskade på tænder, mund, kæber og omgivende væv. Det gælder i tilfælde ved funktionelt ødelæggende eller vansirende skader som følge af ulykken. For at ansøge om tilskuddet til tandproteser, skal du henvende dig hos Tandplejen, som derefter sender en skabelon til ansøgning til dig, som du bedes udfylde og aflevere, før vi kan vurdere om du er berettiget.

Hvis dit barn er mellem 0 og 15 år, har du mulighed for at vælge en privat tandlæge til dit barn. Kommunen yder et tilskud på 65 % til godkendte udgifter til forebyggende og behandlende tandpleje. Det betyder at I selv skal betale de sidste 35 % af udgifterne.
 
Hvis du vælger privat tandlæge til dit barn, skal I melde jer skriftligt ud til Den Kommunale Tandpleje. Derefter udskrives I til den private tandlæge inden behandling kan igangsættes hos den nye tandlæge. 
 
Vær opmærksom på, at en udmeldelse gælder det samlede tandplejetilbud – også tandregulering. 
 
Alle behandlingsydelser, hvor der ikke er fastsat en takst, må først begyndes, når Den Kommunale Tandpleje har godkendt et fremsendt behandlingstilbud.
 
Hvis du ønsker en dyrere behandling end den, der godkendes, får du refunderet beløbet svarende til de 65 % på det tilbud, der er godkendt. 
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

I sommeren 2022 blev der vedtaget en ændring af Sundhedsloven, således at gratis tandpleje med fritvalgsordningen til de 16-17 årige, udvides til også at omfatte de 18-21 årige.

Ordningen indfases løbende med én årgang ad gangen, startende med årgang 2004, og vil være fuldt implementeret i 2025.
 
Fritvalgsordningen betyder, at unge kan vælge at forsætte i den kommunale tandpleje, eller vælge en privat praktiserende tandlæge.
 
Vælger du af forsætte i den kommunale tandpleje, behøver du ikke at foretage dig noget, du vil automatisk blive indkaldt på den klinik du plejer at gå på.
 
Vælger du at modtage tandpleje hos en privat tandlæge, skal du give den kommunale tandpleje besked om, hvilken tandlæge du vælger, inden en behandling påbegyndes.
 
Du kan først få betalt din behandling hos privat tandlæge når du er udskrevet fra den kommunale tandpleje, dvs. når du har givet os besked om dit tandlægevalg og når din nye tandlæge har modtaget din journal. 
 
Du kan give besked om valg af tandlæge ved at kontakte tandplejen på telefon 56 92 75 25, på e-mail: tandplejen@brk.dk, eller ved udfylde formularen her.
 
Den kommunale tandpleje yder kun tilskud til behandlinger, der er omfattet af det kommunale tilbud. 
 
Du kan f.eks. ikke få tilskud til kosmetisk tandregulering.
 
Det er den valgte privat praktiserende tandlæge, der overtager ansvaret for, at du får tilbudt den tandpleje, der er omfattet af reglerne for børne- og ungetandpleje.
 
Tandregulering og andre særligt kostbare behandlinger, f.eks. operativ fjernelse af visdomstænder, kroner og bideskinner, skal altid godkendes af den kommunale tandpleje, før behandling må igangsættes. 
 
Uanset hvilken ordning du vælger, vil du få tandplejetilbud i henhold til loven om Børne- og Ungdomstandpleje og svarende til serviceniveauet i Bornholms Regionskommune.
 
Har du spørgsmål?          
Har du spørgsmål omkring tilbuddet om gratis tandpleje til unge 18-21 år, er du velkommen til at ringe til os i vores telefontid eller sende en mail til tandplejen@brk.dk, husk blot at du ikke må skrive personfølsomme data såsom dit cpr nr. i mailen. 

Så kontakt os. Vi har åbent alle skoledage og enkelte andre dage.

Kontakt

Tandplejens telefontider:
Alle hverdage:
08:00-10:00
10:30-12.00
56 92 75 25 

Akuttelefon:
Hverdage: 12:45-15:00
56 92 75 49

Leder: Jette Harbo Ludvig 

Klinikker

Tandplejen i Rønne
Åkirkebyvej 25 C, 3700 Rønne
roennetandpleje@brk.dk

Tandplejen i Nexø
Stadionvej 19, 3730 Nexø
nexoetandpleje@brk.dk