Mental sundhed

WHO og Sundhedsstyrelsen definerer mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udvikle sig og udfolde sine evner, kan håndtere belastninger, indgå i positive sociale relationer og bidrage til fællesskabet. 

Mental sundhed handler om at opleve at have det godt med sig selv og sit liv - og om at kunne fungere godt i sin dagligdag i samspil med andre. 

Mental sundhed er altså langt mere og andet end blot fravær af psykisk lidelse.

Mental sundhed er tæt forbundet med en sund livsstil

God mental sundhed kan være med til at fremme den sunde livsstil - og en sund livsstil kan være med til at fremme den mentale sundhed - for alle.

En god mental sundhed er tæt forbundet med en sund livsstil

En sund livsstil kan være med til at fremme den mentale sundhed ligesom en god mental sundhed kan være med til at fremme den sunde livsstil.

En god mental sundhed har således en sundhedsfremmende og forebyggende effekt i forhold til udviklingen af somatiske og psykiske sygdomme - og det er derfor relevant at have fokus på at fremme mental sundhed – blandt både raske og syge. 

Hvad skal der til for at øge den mentale sundhed?

Der findes en række beskyttende faktorer, der påvirker den mentale sundhed. Disse kan ifølge Sundhedsstyrelsen inddeles i individuelle faktorer, sociale faktorer og strukturelle faktorer.

Individuelle faktorer:

Individuelle faktorer der fremmer mental sundhed:

  • En positiv selvopfattelse
  • Gode evner til at håndtere stress og udfordringer
  • Tro på egen formåen
  • En følelse af mening og sammenhæng i hverdagslivet
  • En følelse af socialt tilhørsforhold og evne til at etablere relationer
  • God fysisk sundhed
  • God nattesøvn

Sociale faktorer:

De faktorer i vores nærmeste netværk og fællesskaber som fremmer mental sundhed:

  • Omsorgsfulde forældre og gode familiebånd
  • Tilhørsforhold til omgivelserne
  • Støttende sociale relationer
  • Deltagelse i positive fællesskaber
  • Social anseelse, fx i skoleklassen eller blandt venner og kollegaer
  • Positive erfaringer med uddannelse og arbejdsliv

Strukturelle faktorer:

De strukturelle eller samfundsmæssige faktorer der fremmer mental sundhed:

  • Trygge omgivelser
  • Gode boligforhold
  • Økonomisk sikkerhed
  • Adgang til uddannelse
  • Et støttende og trygt skole-, uddannelses- og arbejdsliv
  • Mulighed for beskæftigelse
  • Adgang til sociale støttefunktioner

Hvordan kan du øge din mentale sundhed?

Hvordan kan du øge sin mentale sundhed? 

Mental sundhed handler om at trives og fungere godt i hverdagen – kort sagt om at gøre de ting, der giver livet mening, glæde og værdi.

ABC for mental sundhed er en forskningsbaseret tilgang og indsats for mental sundhedsfremme, der retter sig mod hele befolkningen.

Se en film om ABC for mental sundhed her

 

Links til mere om mental sundhed

Materialer og inspiration om ACB mental sundhed

Hjælp og støtte til børn og unge

Hjælp og støtte til forældre

Hjælp og støtte til fagpersoner

Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke

Find inspiration til øvelser