Overvejer du at flytte til Bornholm?
Allerede før du flytter, kan du få hjælp til at afklare dine muligheder på Bornholm. Tilflytterservice hjælper dig med viden om job, bolig, skole og dagtilbud, fritidsliv, netværk og de mange praktiske spørgsmål, der følger med en flytning.
Du kan blandt andet få hjælp til at:
- få overblik over jobmuligheder og relevante kontakter
- blive klogere på boligmarkedet og hverdagslivet på øen
- finde information om skole, dagtilbud og fritidsliv
- skabe kontakt til netværk og andre tilflyttere
- afklare, om Bornholm er det rette valg for dig og din familie
Tilflytterservice drives af Business Center Bornholm i samarbejde med Bornholms Regionskommune.
Læs mere på Næste stop Bornholm
Er du flyttet til Bornholm?
Som ny tilflytter kan du booke en personlig samtale med kommunens tilflytterguide. Her kan du få rådgivning om blandt andet bolig, job og uddannelse, daginstitutioner og skole, fritidsliv, netværk og meget mere.
Samtalen giver dig et godt overblik og en tryg start på dit nye liv på Bornholm.
Tilflyttersamtaler afholdes onsdage kl. 10.00–12.00 efter forudgående tidsbestilling.
Mød andre nye bornholmere
Flere gange om året inviterer Bornholms Regionskommune nye tilflyttere til et fælles velkomstarrangement. Her kan du møde andre, der også er nye på øen, høre mere om Bornholm og blive introduceret til lokale fællesskaber, aktiviteter og muligheder.
Invitation sendes direkte til nye tilflyttere via Digital Post.