Bekæmpelse bør startes så tidligt som muligt og altid inden frøsætning, da planten formerer sig via frøspredning. Det er derfor vigtigt, at hvis du håndterer en plante, som har sat frø, så sørg for at få frøene i en lukket pose og kør dem på forbrændingen – ikke i kompostbunken.
At bekæmpe Kæmpebjørneklo kræver vedholdenhed. Man kan ikke nøjes med at gøre noget ét år, da frøene kan gemme sig i jorden i flere år før de spirer. Typisk vil det tage 3-5 år at blive af med en lille bestand af kæmpebjørneklo. Dog kan frøene hvile i jorden i mange år, og du er derfor nødt til at tjekke efter for nye spiringer hvert år i op til 10 år.
Der er forskellige metoder til at bekæmpe Kæmpebjørneklo. Hvis du vil være sikker på at slå planten ihjel skal du grave den op. Hvis der er mange planter kan man bekæmpe planten med sprøjtemidler. Det er vigtigt, at man overholder retningslinjerne for miljø og ikke bruger sprøjtemidlerne forkert og de forkerte steder. Der er flere sprøjtemidler, man ikke må bruge helt tæt på vand. Du kan ringe til os og få råd til, hvordan du skal bekæmpe bjørneklo på tlf. 56 92 00 00.
Her er en beskrivelse af forskellige metoder:
Opgravning / Rodstikning
- Sæt spaden tæt på planten og stik lodret ned i jorden
- Træk spaden tilbage og løft roden opad
- Tag fat i planten og træk den op med rod
Du kan ofte få roden op uden, at der hænger særlig meget jord ved. Roden ligner en gulerod, og man skal have så meget af roden med, at det øverste område, hvorfra bladene vokser op af ”guleroden”, kommer med. Du kan sagtens lade den opgravede plante ligge så længe, at roden ikke direkte rører den bare jord, da opgravede planter kan vokse videre hvis roden har kontakt til jorden. Det skal man især passe på med, hvor jorden er fugtig eller hvis det regner. Håndterer du store planter vil det være en god idé at hugge stænglen over så rod og blade adskilles.
Opgravning udføres med fordel i april og maj, hvor den øvrige vegetation ikke er blevet så høj endnu, men du kan grave op i hele den del af året, hvor du kan finde planterne.
- Når Planterne står med blomster så skær alle blade og blomster af
- Skær toppen af
- Efterlad stænglerne høje så du nemt kan finde dem igen
Man kalder det skærmkapning, fordi Kæmpebjørnekloens blomster står i skærme. Når man skærmkapper er det vigtigt at komme tilbage til stedet 2-3 uger efter den første skærmkapning, fordi planten sætter panikskærme. Planten bruger sine sidste kræfter på at sætte nogle blomsterskærme, som er meget mindre end de oprindelige, og disse skal også kappes af. I den forbindelse kan man med fordel kappe hele stænglen af ved roden. Når planten har blomstret så dør den, og derfor vil planten dø efter skærmkapning. Skærmkapning udføres i juni og juli, når planterne står med hvide blomster. Disse kan ligge og dø på jorden, man behøver ikke at samle dem op og bortskaffe dem.
Hvis der er udviklet frugter, og disse stadig er grønne skal man hugge skærmen af i mindre enheder. Frugterne kan nemlig udvikle sig ud fra den næring, der er i det afskårne plantestykke. Hvis man kommer så sent at blomsterne er faldet af, og frugter begynder at blive brune, så skal man samle dem op og bortskaffe dem, og dette er meget tidskrævende.
Sprøjtning
Hvis man sprøjter skal midlet påføres planten direkte, så der ikke kommer sprøjtemiddel på andet end selve planten. Midlet påføres med en forstøver, så sprøjtemidlet rammer bladene og lægger sig som fine små dråber på bladene. Hvis terrænet er ufremkommeligt, kan man bruge en sprøjtelanse som forlænget arm, så man kan nå ind i tornede krat uden at skulle kravle derind. Sprøjtning foretages normalt to gange. Sidste halvdel af april og igen tre uger efter for at sikre, at man ikke har overset nogle af planterne. De planter der er ramt i første behandling og er ved at dø, behøver man ikke sprøjte i anden omgang. Er der kun små planter i bestanden, kan man nøjes med én behandling årligt.
Slåning af planten
Planterne slås flere gange i løbet af vækstsæsonen. Første gang bør være før blomstring, så planten ikke når at sætte frø. Planterne dør først efter at være blevet slået gentagne gange, nogle gange først efter et par år, når den er blevet udpint. Slåning skal foretages 3-5 gange over vækstsæsonen og så længe at der er små planter, som spirer frem fra frø i jorden.
Græsning
Græsning af et areal med Kæmpebjørneklo bør indledes så tidligt som muligt på året, inden planterne er blevet for store, fordi dyrene bedst kan lide de små, nye planter. Får bruges ofte, men også køer og heste kan bruges til at æde planterne eller trampe mindre bestande ned. De fleste planter dør efter at have været udsat for græsning i en sæson. Græsning skal fortsætte så længe der er små planter, som spirer frem fra frø i jorden.
Afgræsning og slåning er ineffektive metoder til bekæmpelse, hvis de ikke suppleres med andre tiltag. Kæmpebjørneklo kan udvikle sig og blomstre på et areal, hvor der udføres høslæt to gange om året. Og selv om der afgræsses på et areal er der desværre mange eksempler på, at dyrene ikke æder Kæmpebjørneklo. Selv hvis de gør, udfører dyrene ikke et systematisk arbejde og efterlader derved enkelte eller mange planter, som kan blomstre og formere sig. Under alle omstændigheder er man nødt til at besigtige og supplere græsningen med de øvrige metoder; skærmkapning, opgravning eller sprøjtning.
Hvilken metode skal jeg anvende?
Hvis man udfører skærmkapning korrekt, er det den metode, hvor man ved den mindste indsats opnår den største effekt. De store planter skygger for de små, og man får derved en gratis bekæmpelse af de mange små planter, der spirer frem fra frø. Men det kræver, at man kan acceptere, at der vokser Kæmpebjørneklo i det område, hvor man bekæmper, fordi man udelukkende påvirker de blomstrende planter. I perioden for bekæmpelse vil der være mange mellemstore og store planter i området.
Opgravning er effektivt, når der er tale om relativt få planter, fordi der ikke er behov for at komme tilbage og skærmkappe panikskærme. Hvis en bestand på en lokalitet er så stor, at man ikke kan overkomme at grave alle planterne op i én omgang, skal man prioritere at bekæmpe lokaliteten udefra og ind. Man skal grave de planter op, som ikke står tæt samlet (man kan kalde dem satellitter), så man får samlet planterne ét sted. Og man skal prioritere at grave de planter op, som sandsynligvis kan komme til at blomstre samme år, altså de største planter. I hovedforekomsten kan man skærmkappe.
Sprøjtning er effektivt, hvis man hurtigt vil nedbringe et højt antal planter til få eller ingen i løbet af få år. Bemærk, at kæmpebjørneklo kan få op til 20.000 frø, når den blomstrer. Det er derfor ikke ualmindeligt, at der er mange planter på et areal.
