Fritidspas

​​​​​​​Bornholms Regionskommune giver gratis fritidspas til børn, unge og voksne, som ellers ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter.​

Hvis det bliver vurderet, at deltagelse i fritidsaktiviteter kan være afgørende for trivsel og udvikling, kan man få tildelt et fritidspas. Et fritidspas giver mulighed for at deltage i én specifik fritidsaktivitet, og betaler max. 1.000 kr. af kontingentet.

Da fritidspasset betaler kontingent til én konkret aktivitet, bør der tages hensyn til sæsonstart for den pågældende aktivitet, således at barnet/borgeren får mulighed for at være med fra start til slut.
Fritidspas kan kun bruges i folkeoplysende foreninger, aftenskoler, Ungdomsskolen og Kulturskolen. Der udstedes ikke fritidspas til brug i private fitnesscentre og private danse- og rideskoler.
Fritidspasset kan kun bruges til at betale kontingent eller deltagerbetaling. Det kan ikke bruges til at betale for udstyr mv.

Et fritidspas kan som udgangspunkt udstedes tre​ gange. Det er dog muligt i helt særlige tilfælde, at der kan bevilges ét yderligere fritidspas.

Der er forskel på, om der søges fritidspas til børn (0-17 år) eller voksne (over 18 år).

Vær opmærksom på klubbens/foreningens opkrævningsprocedure: Nogle klubber/foreninger deler deres sæson op i to opkrævninger for at dele udgiften op for​ medlemmerne, men ifm. fritidspas kan det være det rigtige at søge om hele sæsonen på én gang, da der ellers vil blive brugt to fritidspas på én sæson.

Målgruppen er udsatte børn og unge i alderen 0 år til og med 17 år.
I vurderingen af hvilke børn/unge, der kan komme i betragtning til et fritidspas, kan et eller flere af nedenstående forhold indgå:

  • Sociale og økonomiske forhold i familien
  • Personlige forhold som eksempelvis mobning, ensomhed/isolation
  • Andre pædagogiske hensyn

Hvordan får man et fritidspas?
Fagpersoner – f.eks. socialrådgivere, lærere, sundhedsplejersker og SSP-medarbejdere – kan indstille til et fritidspas til de børn og unge, hvor det fagligt vurderes, at de kan få gavn af at deltage i en fritidsaktivitet, som de ellers ikke ville have mulighed for.
Ungdomsskolen, Kulturskolen, samt ledere og instruktører i foreninger mv., der er tæt på børn og unge i målgruppen kan endvidere indstille til et fritidspas.
 
Forældre kan ikke selv indstille deres barn til et fritidspas.
 
Når der er truffet aftale med en forening om en fritidsaktivitet, som barnet/den unge gerne vil deltage i, udfylder fagperson/forening blanketten "Indstilling til Fritidspas – BARN", og indsender denne til Center for Miljø, Plan og Kultur på kf@brk.dk.
Indstilling til Fritidspas - BARN 

Hvordan bruges et fritidspas?
Fritidspasset kan anvendes til at betale kontingent i alle folkeoplysende foreninger på Bornholm, aftenskoler på Bornholm, Ungdomsskolen samt i Kulturskolen.

Er der behov for mere kontinuerlig støtte til fritidsaktiviteter kan dette i visse tilfælde bevilges efter Barnets lov via barnets/den unges socialrådgiver.

Målgruppen er udsatte borgere over 18 år.
I vurderingen af hvilke borgere, der kan komme i betragtning til et fritidspas, kan et eller flere af nedenstående forhold indgå:

  • Sociale forhold
  • Økonomiske forhold
  • Personlige forhold, f.eks. ensomhed, kulturelle udfordringer, fysiske og psykiske hensyn mv.

Hvordan får man et fritidspas?
Målgruppen er udsatte borgere over 18 år.
I vurderingen af hvilke borgere, der kan komme i betragtning til et fritidspas, kan et eller flere af nedenstående forhold indgå:

  • Sociale forhold
  • Økonomiske forhold
  • Personlige forhold, f.eks. ensomhed, kulturelle udfordringer, fysiske og psykiske hensyn mv.

Hvordan får man et fritidspas?
Fagpersoner – bl.a. jobkonsulenter og sagsbehandlere i f. eks. Psykiatri og Handicap, Job, Uddannelse og Rekruttering, Børn og Familie, Sundhed mv. – kan indstille borgeren til et fritidspas på baggrund af en faglig vurdering

Ungdomsskolen, Kulturskolen, samt ledere og instruktører i foreninger, læger, undervisere eller andre, der er tæt på personer i målgruppen kan endvidere indstille til et fritidspas.

Borgeren kan ikke indstille sig selv til et fritidspas.

Når der er truffet aftale med en forening el. lign. om en fritidsaktivitet, udfylder fagperson/forening blanketten "Indstilling til Fritidspas – VOKSEN", og indsender denne til Center for Miljø, Plan og Kultur på kf@brk.dk
 
Indstilling til Fritidspas - VOKSEN​ 

Hvordan bruges et fritidspas?
Fritidspasset kan anvendes til at betale kontingent i alle folkeoplysende foreninger på Bornholm, aftenskoler på Bornholm, Ungdomsskolen samt i Kulturskolen.

Center for Miljø, Plan og Kultur håndterer indstillingen, og vedkommende, der har indsendt indstillingen, får besked omkring bevilling eller afslag på oplyste e-mailadresse.

Ved bevilling skal vedkommende, der har indsendt indstillingen, dels informere familien/borgeren, evt. bistå familien/borgeren med tilmelding til aktiviteten, samt oplyse foreningen om procedure for opkrævning af kontingent. 

Foreningen opkræver kontingentet fra kommunen via EAN-nr. 5798 0099 53841 på virk.dk 

Kontakt

Kultur og Fritid
Center for Miljø, Plan og Kultur

​56 92 00 00
kf@brk.dk

Brug Digital Post, hvis din henvendelse indeholder følsomme personoplysninger.

Søg efter relevant emne på denne side og log på med MitID.