Bornholms Erhvervsfremmepulje

​​​​Bornholms Erhvervsfremmepulje kan søges til erhvervsrettede projekter, der udvikler det bornholmske erhvervsliv og skaber arbejdspladser. Kommunens miljø- og erhvervsudvalg har oprettet puljen, og de kan tildele midler til projekter, som hjælper med til at realisere kommunes mål om en lokal, bæredygtig økonomi.

Bornholms Erhvervsfremmepulje fremmer erhvervslivet på Bornholm

Bornholms Erhvervsfremmepulje er Bornholms Regionskommunes pulje til erhvervsrettede projekter. Med puljen kan Miljø- og Erhvervsudvalget tildele midler til projekter, som udvikler det bornholmske erhvervsliv, skaber arbejdspladser og på den måde realiserer Bornholms Regionskommunes mål om en bæredygtig økonomi.

Formål med Bornholms Erhvervsfremmepulje

At skabe nye og attraktive stillinger på Bornholm, som kan bidrage til en økonomi i bedre balance. Erhvervsfremmepuljen støtter projekter, der kan skabe nye attraktive stillinger, og som derigennem kan gøre Bornholm mere attraktiv for tilflyttere samt skabe aktiviteter, der gør det mere attraktivt for nye virksomheder at etablere sig på Bornholm.

Med attraktive arbejdspladser menes:

  • Arbejdspladser til personer bosiddende på Bornholm
  • Helårsstillinger eller stillinger uden for turismens højsæson
  • Videns- og erhvervsfaglige arbejdspladser

Hvem kan søge, og hvad kan man søge midler til?

Som kommune er der en række begrænsninger for, hvilke projekter kommunen må støtte. Overordnet set gælder det i denne sammenhæng, at regionskommunen ikke må støtte projekter, der favoriserer en specifik virksomhed. Men regionskommunen må gerne støtte projekter, der har et bredere fokus og kommunal interesse, f.eks. udvikling af specifikke brancher, vinterturisme eller øget uddannelsesoptag mv.

Det er dog vigtigt, at projektet ikke overlapper med andre indsatser i erhvervsfremmesystemet. Såfremt der er overlap, skal dette koordineres med relevante aktører, hvilket skal beskrives i ansøgningen.

For at komme i betragtning, skal følgende krav være opfyldt:

  • Minimum 50 procent egenfinansiering eller finansiering fra andre kilder. Ved uafklarede forhold f.eks. fondsansøgninger, kan ansøger søge puljen med forbehold for tilsagn for fondsansøgninger.
  • Det samlede projekt skal være på minimum 500.000 kr.
  • Standard prissatser for deltagertimer - her anvendes Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses standardsatser, som findes på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside.
  • Projektregnskab skal revideres af en statsautoriseret revisor, og dette skal afspejles i budgettet.

Krav:

Vi stiller følgende krav til afrapportering i projektet:

  • Små projekter under 1 mio. kr. samlet set afrapporterer projektet selv.
  • Mellemstore projekter under 3 mio. kr. samlet set slutevalueres eksternt.
  • Store projekter over 3 mio. kr. samlet set midtvejsevalueres og slutevalueres eksternt.
  • Projekter med finansiering fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse følger Erhvervsstyrelsens evalueringskrav og regnskabskrav.

Tilsagnsbeløbet udgør en andel af projektets samlede omkostninger opgjort i det afsluttende projektregnskab og er et maksbeløb. Bliver projektet mindre end i ansøgningen, reduceres bevillingen tilsvarende, så andelen fastholdes. Midlerne tilbageføres til Bornholms Erhvervsfremmepulje og kommer andre fremtidige projekter til gode.

Vurdering

Ansøgningerne vurderes ud fra følgende overordnede kriterier:

  • Klar og tydelig effektkæde: Ansøgningen indeholder en tydelig effektkæde, som klart viser, at projektet vil medføre nye attraktive arbejdspladser på Bornholm.
  • Deltagerkreds: Projektet omfatter de rette kompetencer og aktører, der er nødvendige for at realisere projektet.
  • Økonomi og revision: Projektets økonomi er realistisk og tager højde for udgifter til f.eks. evaluering, revisor m.v.

Beløb til udlodning:

2 mio. kr.

Proces:

Ansøgningsfrist: Den 9. november
Svar: Udlodningen sker på Erhvervs-, Bolig- og Beskæftigelsesudvalgets møde d. 1. december 2026, og svaret gives så snart referatet af mødet er endeligt.

Ansøgning

Man ansøger ved at udfylde følgende ansøgningsskema:

Ansøgningsskema til Bornholms Erhvervsfremmepulje

Kontakt:

Hvis du har spørgsmål vedrørende tilskudspuljen, er du velkommen til at kontakte Mads Plesner Leck Larsen på tlf. 56 92 10 56 eller via mail: Mads.Plesner.Leck.Larsen@brk.dk​

 

Kontakt

Har du spørgsmål til puljen, er du velkommen til at kontakte Mads Plesner Leck Larsen

56 92 10 56

Mads.Plesner.Leck.Larsen@brk.dk