Du vil ofte kunne finde information om hvordan du søger, på dit el-selskabs hjemmeside.
Nedsat elafgift
Hvis du ønsker at søge om at få nedsat din elafgift, skal du søge om det hos dit el-selskab.
Læs mere om hvordan du gør herunder
Nedsat elafgift skal søges hos dit el-selskab
Hvis du ønsker at søge om at få nedsat din elafgift, skal du søge om det hos dit el-selskab.
Du vil ofte kunne finde information på el-selskabets hjemmeside om, hvordan du søger.
Kommunen er ikke forpligtet til at udfylde et skema eller sende en mail til dit elselskab vedrørende registreringsdato af elvarme i BBR, men du kan selv søge denne dokumentation frem. Nogle elselskaber henviser dog alligevel til, at kommunen skal underskrive et ansøgningsskema eller sende en kvittering for registrering af varmekilde i BBR.
I Bornholms Regionskommune underskriver vi ikke skemaer, men henviser til BBRs hjemmeside, hvor du kan finde din BBR-meddelelse og få en PDF-fil med de relevante oplysninger til dit elselskab.
Sådan finder du dokumentation
Gå ind på BBRs hjemmeside.
Søg din ejendom frem og find teksten; "Dokumentation for elektricitet".
Teksten vil kun være der, hvis din ejendom er registreret med elektricitet som opvarmningsmiddel.
Hvis du lige har fået ændret oplysningen i BBR, skal du vente en dags tid førend, oplysningerne er opdateret i alle IT-systemer.
Når du trykker på teksten; "Dokumentation for elektricitet", dannes der en PDF-fil, som viser de oplysninger, dit elselskab skal bruge.
Registrering i BBR
Husk, at du skal sikre at din BBR-registrering er opdateret.
Det gør du på BBRs hjemmeside.
Det er ikke muligt at registrere oplysninger med tilbagevirkende kraft, hverken for dig eller kommunen.