Ungehuset

Ungehuset danner rammen om en række socialpædagogiske indsatser, terapeutiske forløb og behandling til unge og deres familier i Bornholms Regionskommune

Målgruppen omfatter unge mellem 13 og 23 år, der har væsentlige støttebehov eller befinder sig i åbenbar risiko for alvorlig skade på sundhed og udvikling. 

Det gælder unge med:

  • Social udsathed
  • Psykiske eller følelsesmæssige vanskeligheder
  • Omsorgssvigt eller belastningsreaktioner
  • Relations forstyrrelser, adfærdsvanskeligheder og skolefravær
  • Komplekse livsomstændigheder og samfundsmæssig marginalisering


Ungehusets unge og deres familier oplever ofte dilemmaer i samspillet med institutioner og samfundets strukturer. Det stiller krav til en høj faglighed, kontekstuel forståelse og et differentieret, undersøgende og støttende pædagogisk arbejde

Ungehusets tilbud kræver en forudgående visitation fra de kommunale myndighedsafdelinger ud fra Barnets lov

Lille Madsegade 114, 3700 Rønne

Ungehusets individuelle indsats målrettes den enkelte unges behov

Her er relations arbejdet grundstenen i Ungehusets indsats. Ungekonsulenterne arbejder målrettet med at opbygge udviklingsstøttende relationer baseret på tillid, tryghed og anerkendelse. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i zone for nærmeste udvikling, og inddrager både den unges livsverden og netværk.

Gennem en bred vifte af pædagogiske, sociale og kreative aktiviteter arbejdes der med at styrke den unges selvværd, sociale færdigheder og mestringsevne. Samtidig skabes der rum til bearbejdning af traumer og livsomstændigheder i et trygt, støttende og professionelt miljø.

De unge inddrages aktivt i beslutningsprocesser, og der lægges vægt på medbestemmelse og deltagelse. Der arbejdes systematisk med at skabe bro til øvrige aktører som uddannelsesinstitutioner, fritidstilbud, psykologer og kommunale myndigheder, så den unge oplever en sammenhængende indsats, der favner hele deres livssituation.

Cafe og gruppetilbud

Ungehuset er også et sted, hvor fællesskab og inklusion prioriteres højt.
Gennem samvær og fælles aktiviteter opstår relationer, der kan give de unge en oplevelse af tilhørsforhold og normalitet. I fællesskabet møder de unge andre, der måske har lignende erfaringer, og får mulighed for at dele og støtte hinanden. Forskelligheder anses som en styrke, og det pædagogiske personale arbejder aktivt med at skabe trygge, respektfulde og udviklende fællesskaber.

Ungehuset er også et sted, hvor fællesskab og inklusion prioriteres højt. Gennem samvær og fælles aktiviteter opstår relationer, der kan give de unge en oplevelse af tilhørsforhold og normalitet. I fællesskabet møder de unge andre, der måske har lignende erfaringer, og får mulighed for at dele og støtte hinanden. Forskelligheder anses som en styrke, og det pædagogiske personale arbejder aktivt med at skabe trygge, respektfulde og udviklende fællesskaber.

Indholdet tilpasses løbende de unges behov og interesser. Samtidig er det muligt at tale med en voksen uden forudgående aftale. Caféen har enkelte faste regler for adfærd. 

Anvendes som supplement til pædagogisk og terapeutisk støtte med henblik på at reducere uro, fremme ro og øge koncentration.
Metoden bygger på fem nåle placeret i specifikke punkter i øret og har dokumenteret effekt i forhold til stress, søvn og afhængighed.

Et naturbaseret gruppeforløb over 8-12 sessioner med 4-8 deltagere. Målgruppen er unge med fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.
Naturterapien anvender evidensbaserede metoder til at fremme trivsel, regulering og livskvalitet. Individuelle forløb kan tilrettelægges ved behov.

Erfaringsbaserede møder en gang månedligt for forældre med børn tilknyttet Ungehuset. Møderne faciliteres af to medarbejdere og rummer faglige oplæg, refleksion og dialog om temaer som skam, diagnoseforståelse, opdragelse og digitale vaner. Forældrene bidrager til dagsordenen og får mulighed for at dele oplevelser og finde støtte i et netværk.

Samtalerne tager afsæt i ungeplanen og retter sig mod familiens samlede dynamik og tilknytning. Der arbejdes med psykoedukation, kommunikationsmønstre og rolleforståelse. Forældrene støttes i at forstå og håndtere den unges adfærd og livssituation. Tavlen anvendes ofte som pædagogisk redskab til at visualisere problematikker som fx skolevægring eller grænser på sociale medier.

Kontakt

Lille Madsegade 114, 3700 Rønne
56 92 42 80
ungehuset@brk.dk

Leder
Stine Fannikke Wessel Borg

Ungehusets døgntilbud

Døgnanbringelse
Ungehuset råder over seks døgnpladser og er godkendt som døgninstitution jf. § 43 og 114 i Barnets Lov. Målgruppen er unge mellem 15-18 år (op til 23 år med ungestøtte), der har behov for tryghed, omsorg og afklaring.

De unge bor i separate værelser med fælles faciliteter og støttes af faste ATA-medarbejdere (ansigt-til-ansigt) i dagligdagens opgaver. Ungekonsulenterne varetager den overordnede pædagogiske indsats, og der arbejdes helhedsorienteret med skolegang, døgnrytme, praktiske færdigheder og trivsel. De faste omsorgsmedhjælpere er med til at skabe ro og tryghed aften og nat.

Se tilbudsportalen for yderligere info

Anbringelse på eget værelse:
Et tilbud om anbringelse på eget værelse/lejlighed med støtte fra ungekonsulent.

Tilsynsrapport

Link til nyeste tilsynsrapport: Tilbudsportalen

Link til ydelsesbeskrivelse:
Ungehuset Ydelsesbeskrivelser juni 2025.pdf