Den økonomiske støtte består af dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter samt hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Ved vurdering af dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter, vurderes det om der er tale om en reel merudgift pga. barnets funktionsnedsættelse eller om der er tale om almindelig forsørgelsesudgift, som alle forældre må påregne at have. Mindst 1 gang årligt revurderes bevillingsgrundlaget.
For dækning af tabt arbejdsfortjeneste gælder, at der skal være tale om en betydelig og varig funktionsnedsættelse eller en alvorlig og langvarig sygdom. Derudover skal barnet passes i hjemmet.
Se mere på borger.dk, hvor du også kan søge om tabt arbejdsfortjeneste og/eller dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter.
