Miljøtilladelse til Ellesgård, Ibsker

Bornholms Regionskommune, Center for Miljø, Plan og Kultur har i henhold til § 16 b, stk. 1, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. meddelt miljøtilladelse til husdyrproduktionen på Ryttergård, Ibskervej 28, 3730 Nexø.

Miljøtilladelsen omfatter den eksisterende svineproduktion, som fremover godkendes efter stipladsmodellen. Tilladelsen giver mulighed for en fleksibel produktion med smågrise og slagtesvin i de eksisterende slagtesvinestalde, så smågrisene kan overføres til slagtesvinestaldene ved en lavere vægt. Produktionen omlægges samtidig til opdræt af polte fra fravænning til salg, hvilket betyder, at dyrene kan sælges ved forskellige vægte inden for intervallet ca. 32-118 kg.

Der foretages ingen ændringer af det eksisterende staldanlæg, og det samlede produktionsareal udgør fortsat 1.704 m².

Husdyrgødningen fra produktionen opbevares fortsat i ejendommens eksisterende gyllebeholdere.

Vilkårene for miljøtilladelsen samt de vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen, fremgår af den offentliggjorte miljøtilladelse.

Se miljøtilladelsen

Klagevejledning

Bornholms Regionskommunes afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald samt Styrelsen for Patientsikkerhed. Endvidere kan en række lokale og landsdækkende foreninger og organisationer klage over visse afgørelser.

Klagefristen udløber den 10. august 2026, dvs. 4 uger fra den 13. juli 2026, hvor afgørelsen er annonceret på regionskommunens hjemmeside.

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, skal du sende klagen via klageportalen for Nævnenes Hus, inden klagefristen udløber. Yderligere klagevejledning og links til klageportalen findes på hjemmesiden for Nævnenes Hus. Disse links fører dig til klageportalen, som du logger på med NemID. Du kan også tilgå klageportalen fra www.borger.dk eller www.virk.dk. Klagen skrives direkte i klageportalen, og det er muligt at vedhæfte dokumenter til klagen. Klagen sendes gennem klageportalen til Bornholms Regionskommune, som videresender den til Miljø- og Fødevareklagenævnet med den på­klagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Du vil modtage orientering om, der modtages klage over den meddelte afgørelse.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Bornholms Regionskommune via klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, med mindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Bornholms Regionskommune. Kommunen videresender din anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om du kan fritages. 

Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at den klageberettigede indbetaler et gebyr på 900 kr. (private) og 1.800 kr. (virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder) til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Betaling af klagegebyr sker online i forbindelse med indgivelse af klagen via klageportalen. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af klagefristen, afvises klagen.

Klagegebyret tilbagebetales, hvis: 

  • Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves
  • Klager får helt eller delvist medhold i klagen
  • Klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet
  • Klager ikke er klageberettiget
  • Klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence

En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Center for Miljø, Plan og Kultur

12 Jul

Miljøtilladelse til Ellesgård, Ibsker

Kategori

Høringer & offentliggørelser, Tilladelser

Dato

Offentliggjort 12. jul. 2026Frist 10. aug. 2026