Badevand

Badefrarådning ophævet ved Arnager Bugt, vest for Arnager Havn

07-09-2026

Bornholms Regionskommune ophæver frarådelsen af badning ved Arnager Bugt, vest for Arnager Havn, efter de seneste vandprøver viser fine resultater.

Bornholms Regionskommune har modtaget svaret på de seneste vandprøver, som viser, at der ikke længere er et forhøjet indhold af E.coli (tarmbakterier).

Vandprøven er samtidig den sidste, der tages i Arnager i denne sæson, da den officielle badesæson er slut for i år. Første vandprøve i badevandssæsonen 2027 tages i slutningen af maj.