De nye skemaer guider ansøgeren gennem de nødvendige oplysninger trin for trin. Det gør det lettere at udfylde ansøgningen korrekt og sikrer, at kommunen modtager de relevante oplysninger fra start.
Med de nye digitale skemaer bliver det både nemmere at søge og lettere for kommunen at behandle ansøgningerne, fordi vi får de nødvendige oplysninger med det samme og sikrer en mere smidig og effektiv sagsbehandling.
For at benytte de digitale ansøgningsskemaer logges der ind med MitID eller MitID Erhverv.
De digitale skemaer kan blandt andet bruges til ansøgninger om etablering af nedsivningsanlæg, faskiner og samletanke.
De nye digitale ansøgningsskemaer tages løbende i brug fra maj 2026.
Find de digitale ansøgningsskemaer
Du finder de nye ansøgningsskemaer på kommunens side om spildevand:
Her kan du også finde information om de forskellige typer spildevandsløsninger og krav til ansøgningen.
