Jobmesse

Jobmesse 2026: Mød fremtidens arbejdskraft - nu og på sigt

Publiceret 19-01-2026

​Vi gentager succesen og inviterer igen virksomheder til at deltage i vores kommende Jobmesse, som henvender sig til virksomheder, der søger nye medarbejdere – både her og nu samt med fokus på fremtidens arbejdskraft.

I forbindelse med jobmessen opfordres virksomhederne til at synliggøre deres ledige stillinger ved at slå jobannoncer op på Jobnet. Det giver kandidaterne mulighed for at forberede sig inden messen og skaber et bedre match mellem virksomheder og potentielle medarbejdere – allerede før dørene åbner.

Jobmessen giver virksomheder en enestående mulighed for at profilere sig som attraktiv arbejdsplads og komme i direkte dialog med motiverede kandidater. Uanset om I har konkrete rekrutteringsbehov, eller ønsker at styrke jeres employer branding, er jobmessen en effektiv platform til at synliggøre jeres virksomhed.

Som udstiller får I mulighed for at:

  • Møde potentielle medarbejdere ansigt til ansigt
  • Præsentere jeres virksomhed, kultur og jobmuligheder
  • Skabe relationer til fremtidens arbejdskraft

Derudover samarbejder vi med lokale partnere om målrettet at tiltrække specifikke grupper til jobmessen, herunder:

  • Unge
  • Ledige både faglærte og ufaglærte
  • Fleksjobber
  • Karriereskiftere

Dette sikrer et bredt og relevant felt af kandidater og øger virksomhedernes muligheder for at finde det rette match.

Tilmelding og praktisk information
Jobmessen afholdes fredag d. 27. februar kl. 13.00 – 16.00 i Rønne Idrætshal.
Læs mere og find tilmeldingsformularen på www.jobmessebornholm.dk