Arbejderboliger i Aakirkeby

Arkæologiske undersøgelser ved Kannikkevangen er afsluttet

28-08-2026

De arkæologiske undersøgelser ved Kannikevangen i Aakirkeby er nu afsluttet. Bornholms Museum har frigivet området, så arbejdet med at forberede arealet til de kommende midlertidige arbejderboliger kan fortsætte.

Bornholms Museum påbegyndte den 17. august arkæologiske undersøgelser på en del af det areal, der efter planen skal anvendes til midlertidige arbejderboliger, blandt andet i forbindelse med Energiø Bornholm.

Undersøgelserne blev gennemført, fordi der tidligere var fundet spor efter fortidsminder på området. Arealet skulle derfor undersøges nærmere, inden arealet kunne frigives til anlægsarbejder.

Bornholms Museum har nu afsluttet undersøgelserne og frigivet arealet fra arkæologisk side, og den videre proces med at gøre området klar til de midlertidige arbejderboliger kan fortsætte.

Flere undersøgelser før selve etableringen af arbejderboligerne

At arealet er frigivet fra arkæologisk side betyder ikke, at etableringen af arbejderboligerne går i gang med det samme. Der er fortsat en række planlægnings- og myndighedsprocesser, der skal gennemføres, inden selve etableringen kan begynde.

Bornholms Regionskommune vil løbende informere om projektet og de aktiviteter, der kan få betydning for naboer og borgere i området.

Læs mere om udgravningen her: Arkæologisk udgravning ved Kannikevangen i Aakirkeby