Serviceinfo

Afbrænding af græs skal give plads til blomster i grøftekanterne

Publiceret 08-04-2026

For at få mindre græs og flere blomster i grøftekanterne vil kommunens Center for Trafik, Ejendomme og Drift igen i år afbrænde bagkanter langs vejene forskellige steder på Bornholm. Se her, hvornår og hvor det sker.

Så er det den tid på året, hvor vores folk vil komme rundt på øen og brænde græs af i grøftekanterne for at give plads til blomstervækst, der blandt andet gavner naturens biodiversitet. Afbrændingen vil finde sted i uge 15 og 16 fra den 7.-10. april og igen fra den 13.-17. april og foregå disse steder:

  • Sænevej ved Hammerhavn
  • Stenløsevej ved Olsker
  • Sdr. Strandvej og Helligdomsvej ved Døndalen, kunstmuseet og Bornholmerpladsen
  • Helligdomsvej ved Salene Bugt
  • Gudhjemvej ved Middelaldercenteret
  • Kirkevej ved Listed
  • Årsdalevej syd for Årsdale
  • Søndre Landevej ved Pedersker og Sose
  • Østre Ringvej ved Rønne

Med samme formål vil vi også afbrænde nogle naturarealer, der ligger her:

·         Kannikegårdsvej 37 (tidligere forbrændingsanlæg) ved Snogebæk
·         Naturareal syd for Hjemstavnsbyen Svaneke
·         Kystareal ved Grynebækken mellem Svaneke og Listed

Afbrændingen vil oftest foregå fra kl. 11 og frem, da morgenduggen skal fordampe, så græsset kan blive ordentligt tørt. Der brændes ikke af, hvis det blæser for meget.


Sorte streger angiver vejkanter.  Sorte pletter angiver naturarealer.