Tilhørerne har siddet meget tæt på kommunalbestyrelsesmedlemmerne, hvilket har vist sig at være uhensigtsmæssigt af flere grunde. Dels har tilhørerne kunnet læse med på medlemmernes pc-skærme, hvilket bryder med GDPR-reglerne, og dels har trængslen på tilhørerpladserne medført en naturlig, men uønsket baggrundsstøj.
En løsning bliver derfor nu, at tilhørere fra og med mødet torsdag 18. september henvises til balkonen lige oven over mødesalen. For at komme derop skal man benytte trappen til venstre for indgangen til kommunalbestyrelsessalen.
Godt møde til alle.