PostNord Danmark Rundt kører fra Nexø til Rønne 12. august

Publiceret 25-02-2025

​​​​​I år skydes Danmarks største tilbagevendende sportsbegivenhed, cykelløbet PostNord Danmark Rundt i gang på Bornholm den 12. august. Det er første gang, at cykelløbet kommer til Bornholm og forventningen er, at dagen bliver en festdag for hele øen.

Det ligger nu fast, at ruten på 178,1 km. kommer til at have afgang fra Nexø og ankomst i Rønne. At det har kunnet lades sig gøre at få cykelløbet til Bornholm skyldes et stærkt og godt samarbejde mellem lokale virksomheder, foreninger og Bornholms Regionskommune.

Den samlede rute
I går præsenterede Danmarks Cykle Union og PostNord så den samlede rute til året løb. Det skete på et pressemøde i Silkeborg. 133 ryttere stiller til start til den 34. udgave af PostNord Danmark Rundt. Efter start og første etape på Bornholm på ialt 178,1 km. rykker løbet mod vest. Hvor anden etape starter i Rødovre, hvorefter anden etape slutter med opløb i velkendte Gladsaxe. Løbet kommer også til fyn med en enkeltstart i Kerteminde. Herefter går turen mod Svendborg, hvorfra løbets kongeetape starter mod Vejle. På løbets femte og sidste etape starter rytterne i Hobro for at slutte i Silkeborg.

PostNord Danmark Rundt byder således på nedenstående fem etaper.

12. august | 1. etape: Nexø - Rønne, 178,1 kilometer.
13. august | 2. etape: Rødovre – Gladsaxe 114,7 kilometer.
14. august | 3. etape: Kerteminde – Kerteminde 14,1 kilometer. (enkeltstart)
15. august | 4. etape: Svendborg - Vejle 226,5 kilometer.
16. august | 5. etape: Hobro – Silkeborg 149,6 kilometer. I alt 683 kilometer

Ruter_1._Etape_Bornholm[1].jpg

Ruter_Alle_ruterPostNord.jpg​​