Ældrerådet inviterer til cafémøde om fremtidens boligformer på Bornholm
Onsdag 11. september kl. 16.30 – 18.30 Snorrebakken 66
Ældrerådet inviterer til et offentligt møde om visioner, ideer og ønsker til fremtidens boligformer. Mødet starter med oplæg fra et panel bestående af:
Karina Lauridsen fra Boligkontoret Danmark, der repræsenterer almene boliger i Danmark
Majbritt Tønnesen, Bornholms Boligselskab
Linda K. Persson, formand for Erhvervs-, Bolig og Beskæftigelsesudvalget i BRK
Dernæst er der diskussion i mindre grupper som munder ud i at deltagerne stiller spørgsmål til panelet. Formålet med mødet er at informere bredt om nye tendenser i boligformerne på landsplan og lokalt.
Hvilke krav og forventninger har vi som borgere til boligens indretning, og evt. naboskab? Hvordan kan vi selv få indflydelse? Hvordan kan vi selv forberede før sygdom eller aldring gør det nødvendigt at flytte? Hvad ligger der i udtrykket "tilgængelighedsboliger"? Hvorfor har vi ikke flere lejeboliger på Bornholm? Kan det fungere at ældre og yngre bor i samme boligområder? Kan man reducere byggeomkostningerne ved at etablere fællesfaciliteter mod en reduktion af den individuelle bolig?
Mødet henvender sig til ældre - men alle er velkomne
Kom og deltag på mødet, lyt til præsentationerne og stil selv flere spørgsmål til panelet. Bliv klogere på, hvordan du selv kan forberede dig på din næste bolig.
Mødet henvender sig til ældre – dig der er ældre i dag, og dig der snart bliver det.
Tilmelding ikke påkrævet. Der serveres kaffe/te/vand og lidt sødt.
Nogle steder på hjemmesiden anvender vi indlejrede videoer fra hhv. Vimeo og YouTube. Når en video vises eller afspilles, kan disse tjenester sætte cookies til at huske dine valg. Vores besøgsstatistik på sitet anvender udelukkende anonymiseret serverdata, som fungerer uden at sætte cookies.