Derfor skal I som virksomhed være klar til at gribe udviklingen og mulighederne og det vil stille nye krav til jeres virksomhed som potentiel leverandør, I skal være omstillingsparate og forretningsstrategien vil potentielt skulle ændres. Ligesom I skal overveje at søge holdbare og langvarige strategiske samarbejder med etablerede virksomheder i offshore industrien.
Med dette forløb har vi i Business Center Bornholm skabt mulighed for jer og jeres virksomhed til, at blive klar til Energiø Bornholm og de kommende vindmølleprojekter i Østersøen. I får som virksomhed:
-
Indsigt i kulturen i offshore branchen
-
Indsigt i krav til leverandører til og rammevilkår for offshore industrien
-
Et strategisk roadmap til hvordan virksomheden kan blive leverandør til offshore branchen
-
Modeller til at blive skarpere på egen forretning og strategi
-
Kompetencer til at udvikle egen forretning til at stå stærkere i markedet
Forløbet strækker sig over 3 fysiske workshopdage og med sparring på netop jeres virksomheds tilgang og muligheder i offshore industrien. Dette forløb kan være et første skridt i retningen af at blive ISO-certificeret for virksomheder med ingen eller kun lidt erfaring med branchen.
For virksomheder med mere erfaring, kan det være en god lejlighed til at genbesøge jeres planer, strategier eller visioner for virksomheden.
Workshops og sparring leveres af Next Step Challenge, der siden 2016 har leveret forretningsudviklingsforløb til vækstinitiativet Scale-Up Denmark. Next Step Challenge har desuden et stort og vidtforgrenet netværk i offshore industrien og trækker på mange kontakter og krydrer forløbet med praktiske cases fra branchen, der kan komme jeres virksomhed til gode.
På de 3 workshops vil der være indlæg fra virksomheder, der kan fortælle om netop deres erfaringer.